|
Målet for klinikken er enkelt, nemlig at bevare egne tænder hele livet.
Dette mål søger vi at opnå ved først og fremmest at forebygge at tandsygdomme opstår- og hvis skaden først er sket, da at reparere på den mest holdbare måde.
Som patient på klinikken kan du derfor forvente hyppig instruktion i effektiv mundhygiejne samt tilbagevendende forebyggende behandling.
Og det nytter: Gennem alle årene har sygesikringens kontrolstatistik vist, at klinikkens forbrug af forebyggende ydelser er høj, men at vi til gengæld foretager færre tandudtrækninger og laver færre fyldninger pr. patient pr. år end gennemsnits tandklinikken.
Vi kan derfor konstatere, at vores bevidste satsning på forebyggelse har medført, at behovet for reparationer er mindsket. |
|
Når skaden så er sket, er det vores faste overbevisning, at restaurering skal se med så holdbare materialer som muligt. Jo færre indgreb en tand udsættes for gennem sit liv, desto større sandsynlighed er der for at bevare den.
Udviklingen går stærkt, så for at sikre at vi altid er på forkant med udviklingen anvender personalet meget tid på kurser og kongresser i såvel ind- som udland. Ligeledes indgår studieophold i udlandet som en naturlig del af vores bestræbelser på at kunne tilbyde den bedst mulige behandling.
Klinikkernes samlede volumen muliggør videre, at vi konstant kan investere i det nyeste udstyr, så behandlingen til enhver tid bliver sikker, effektiv og holdbar - til gavn for tandsundheden |