Implantatbehandling

Da mængden af implantatbehandlinger i en normal tandlægepraksis er for lille, til at der kan opnås rutine inden for alle aspekter af implantologien, etablerede vi i 1989 Centeret for Oral Implantologi som er en underafdeling af Tandlægerne i Fiolstræde. Her har vi centraliseret implantatbehandlinger fra mange tandklinikker og kliniske tandteknikere.
 
Til Centeret for Oral Implantologi kan tandlæger og kliniske tandteknikere henvise patienter til behandling eller man kan selv henvende sig direkte for forundersøgelse med henblik på behandling med implantater.
 
På Centeret for Oral Implantologi foretager vi alle former for implantatbehandling - lige fra erstatning af fortænder tabt efter cykelstyrt til genskabelse af "egne tænder" i en ellers tandløs mund. Behandlingen foregår entnet som halvfabrikata,
hvor vi indsætter implantaterne, mens egen tandlæge forsyner implantaterne med krone eller bro, eller som totalbehandling, hvor vi står for den samlede behandling.
 
Vi har på Centeret for Oral Implantologi valgt udelukkende at benytte Brånemark Implantat system, idet intet andet implantatsystem er så veldokumenteret. For os er sikkerhed og forudsigelighed i behandlingen et must.
 
For yderligere information omkring implantatbehandling kan vi henvise til følgende link:
(www.nobelsmile.dk/da_dk/replacing-teeth/default.aspx)