For tandlæger

På Centeret for Oral Implantologi tilstræber vi at få henvisningsforløbet til at gå så smidigt som muligt. Når du konstaterer et muligt behov for implantater, kan du vælge enten straks at henvise patienten til forundersøgelse - eller du kan vælge at sende røntgen billeder til udtalelse.
 
Når vi har set patienten, meddeler vi dig resultatet af undersøgelsen. Bliver resultatet, at der aftales videre tid til behandling, er du velkommen til at kigge med ved operationen.
 
Efter fornøden indheling kan den afsluttende krone/bro/protese behandling foregå enten hos dig eller hos os.
 
Vælger du selv at udføre protetikken, bistår vi med råd i alle faser, ligesom vi gerne stiller en klinik til din disposition, såfremt du ønsker at arbejde med "ført hånd". Er du mere tryg ved at lade os stå for protetikken, modtager du patienten retur straks efter afslutningen af behandlingen.
Ved siden af den praktiske implantologi afholder vi study clubaftenmøder fra nuværende og kommende henvisere i små grupper. Der er her lejlighed til at udveksle ideer, drøfte teori, kigge på cases ect.
 
Er du ikke allerede med på vores mailingliste, så meld dig til her.
 
Til tandlægerne omkring Storkøbenhavn udsender vi med jævne mellemrum et nyhedsbrev, der omhandler aktuelle emner inden for fagområdet.
 
Gamle nyhedsbreve kan hentes her.
 
Endelig har vi en mentor ordning som betyder, at du kan medbringe din egen patient til klinikken og her gennemføre behandlingen under kyndig vejledning. Denne hjælp koster dig intet, men det honorar, som patienten ellers ville have betalt til dig, tilfalder i stedet os.