|
Tænderne er fæstnet til kæbe knoglen v. hj. af nogle korte fibre. I overgangen mellem tandkød, knogle og tand forsøger immunsystemet konstant at bekæmpe de mundhulebakterier, der lejrer sig på tanden. Kommer der for mange eller for aggressive bakterier - eller fejlreagerer immunsystemet, begynder knoglen omkring tænderne at brydes ned. Dette kaldes Parodontose.
Der findes 2 principielt forskellige typer af parodontose: En kronisk "gammelmands" parodontose, som skyldes for mange bakteriebelægninger på tænderne gennem for lang tid og en aggresiv parodontose, hvis årsag er mere eller mindre ukendt, og hvor der ikke er en normal sammenhæng mellem mængden af bakterie belægninger og graden af knoglenedbrydning.
I al parodontosebehandling er målet at hindre bakteriernes skadelige virkning. Først og fremmest |
|
skal mængden af bakterier begrænses mest muligt. Derfor indgår der altid en grundig instruktion i hjemmetandpleje. Tandlægen eller tandplejeren drøfter brug af tandbørste, tandstikkere, tandtråd, interdentalbørster eller hvilke andre hjælpemidler, der nu er relevante i den givne situation.
Er eksisterende tandrestaureringer defekte, så de gør det let for bakterierne at sætte sig fast på tænderne, vil vi anbefale, at der laves nye fyldninger eller kroner.
Med kortere eller længere intervaller skal tænderne derefter renses såvel over- som under tandkødsranden.
Ud over regelmæssige parodontose tandrensninger kan der i visse situationer være brug for kirurgiske indgreb enten for at standse et aktivt angreb eller for at genopbygge den tabte kæbeknogle.
|
