Tandkrone i guld
Ved større tanddefekter genopbygges tanden med en krone. Traditionelt har tandlæger anvendt sig af guld som restaurerings materiale, da guld kan støbes med en meget høj præcision, og da guldet har en meget god modstands dygtighed over for nedbrydning i munden.
Keramisk tandkrone
I dag anvendes guld kun i begrænset omfang. I stedet har nye keramiske materialer taget over. Hvor fortidens keramik havde en ringe langtidsholdbarhed, er der i dag sket intet mindre end en revolution inden for de keramiske materialer.
Stærk tandkrone
Som tandlæge har man nu en vifte af keramiske materialer til rådighed med hver sine egenskaber. Disse materialer kan sammensættes således at man i dag kan konstruere en krone, så den har styrkeegenskaber på højde med fortidens guldkroner og samtidig har optiske egenskaber, så den ser ud som en intakt tand. |
|
Specialist i fremstilling i tandkroner
De mange keramiske materialer kræver en høj grad af viden, håndværksmæssig kunnen og kunstnerisk sans hos den tandtekniker der skal fremstille kronen.
Der har derfor aldrig været større forskel på en krone og en krone, end tilfældet er i dag. Vi anvender os derfor af forskellige tandtekniske laboratorier.
Verdens bedste tandteknikere
I den ene ende af skalaen har vi samarbejde med nogle af verdens nok dygtigste tandteknikere, som er i stand til at fremstille kroner, der rettere bør betegnes som tandkunst. Der er her anvendt de bedste materialer og lagt meget tid og arbejde i en lagmæssig opbygning af kronerne, så de bryder lyset på en måde, der giver optimal æstetik.
Billigere tandkrone
I den anden ende af skalaen samarbejder vi med laboratorier, der er dygtige håndværkere, men hvor kronerne først og fremmest er et flot stykke håndværk, og i mindre grad et stykke kunst. Det siger sig selv at kunstværket har en højere pris.
Tandlægerne Fiolstræde København K og Rosenørns Allé Frederiksberg C er specialister i tandkroner.
|